Neuropædagogisk perspektiv​

Neuropædagogikkens grundlag

Neuropædagogik bygger på flere forskellige fagområder, bl.a. neuropsykologi og kognitiv psykologi. Neuropsykologi er en videnskab, der gør os i stand til at forstå, hvordan vi mennesker opfatter verden, og hvordan vi føler, tænker og løser problemer. Det gøres ved at opnå indsigt i hvilke dele af hjernen, der er hovedansvarlige for hvilke funktioner – og hvad der kan gå galt i udviklingen af dem. Via neuropsykologiske test og iagttagelser kan en borgers stærke og svage sider kortlægges på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orienteringsevne og social funktion.

Hvad er neuropædagogik​

Neuropædagogik kan betegnes som en forståelsesramme for den pædagogiske indsats over for mennesker med funktionsnedsættelser og er som sådan den praktiske anvendelse af neuropsykologi. Neuropædagogik er overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen.  Resultatet af indsatsen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, beboerens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet, samt kvaliteten af det professionelle pædagogiske arbejde, der etableres til at støtte og udvikle borgeren.

Neuropædagogik kan således både være at vide at borgere med autisme kan have svært ved at frasortere unødvendige sanseindtryk, men neuropædagogik kan også være at vide, at alle borgere med autisme ikke opfatter ens, og at der kan være store individuelle forskelle i hvordan borgere med autisme opfatter sine omgivelser.

Målet med neuropædagogik

Sigtet med neuropædagogik er at gøre beboeren så selvhjulpen som mulig bl.a. via kognitiv rehabilitering og habilitering, og ved hjælp af støtte til affektregulering. Der søges at fremme og styrke beboerens kompetencer via en helhedsorienteret pædagogisk indsats under hensyntagen til den enkeltes hjerneskade.

På Kærbygård tager det pædagogiske arbejde udgangspunkt i generel viden om hjernen og hjerneskader, samt specifik helhedsorienteret viden om den enkelte beboer. Via systematiske observationer og eventuelle screeninger kan vi kortlægge beboerens ressourcer og begrænsninger på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, eksekutive funktioner, orienteringsevne og social funktion. Resultaterne indgår, sammen med viden om bl.a. beboerens personlighed og ressourcer i nærmiljøet, i overvejelserne omkring planlægning af den pædagogiske indsats, herunder i særlig grad den relationspædagogiske indsats.

Eksempler fra hverdagen

En beboeren har autisme og er svært retarderet. Beboeren er relativ sensitiv overfor en række sanseindtryk, og kan eksempelvis have svært ved at selektere lyde og at forstå hvad de betyder. Ophold i fællesarealer, hvor der er andre borgere kan derfor give specielle udfordringer for denne borger, og derfor tages der udgangspunkt i, at der skal være så få lyde som mulig, og i at de lyde borgeren alligevel mødes med, nemmere forstås og håndteres af borgeren. Vi er opmærksomme på lyde, fx fra alle samtalerne de andre personer i fællesstuen har, musikken fra nabolejligheden, lyden af håndvasken fra køkkenet, døren der åbner og lukker, nøgler der rasler, når personalet går m.m.

Borgerens sensitiviteten omhandler også visuelle indtryk, som vi derfor ligeledes er opmærksomme at selvom de er fascinerende , så vil disse stimuli ende med at blive overvældende for borgeren, og borgeren skal sandsynligvis støttes ved afgrænsning fra disse stimuli.

 ​

Neuropædagogik, specielt vedrørende problemskabende adfærd

Når adfærden bliver svær at håndtere for personalet kaldes den problemskabende, eksempelvis:

  • Den vredladne adfærd
  • Seksualiserende adfærd
  • ​Gentagende adfærd
  • ​Den initiativløse
  • ​Nej - sigende, undgående, ignorerende adfærd
  • ​Angstfuld, stresset , kaotisk adfærd
  • ​Nedgørende adfærd
  • ​Den udskældende, den favoriserende, den projicerende adfærd

I forhold til problemskabende adfærd sikrer en neuropædagogisk tilgang, at professionelle, bedst muligt forbliver netop professionelle, og at beboeren ikke skal bære et urimeligt ansvar for handlinger, som de ikke kan tage ansvar for. Der vurderes om den problemskabende adfærd giver anledning til en indsats med fokus på læring, eller om der mere tales om kompensation. ​

Forhold mellem udviklende og kompenserende indsats

​3 mulige tolkninger af problemskabende adfærd

  • ​Det er rettet mod mig
  • ​Det er et personlighedstræk hos den anden
  • ​Det er en udtryksform

Følger af disse tolkninger

Fortolkning 1: Det er rettet mod mig

Kikker på beboerens adfærd og vender det ind mod én selv

  • Jeg er ikke god nok
  • ​Det er min skyld
  • ​Jeg gjorde ikke det rigtige

Dette medfører:

  • En tænkning der slider personalet op
  • ​En tænkning der giver uduelighedsfølelse
  • ​En tænkning der skaber verdensmester fortællinger
  • ​En tænkning der skaber A og B hold

Fortolkning 2: Det er et personlighedstræk hos den anden

Kikker på beboerens adfærd og vender det mod ham

  • ​Han går efter os
  • ​han er utilregnelig
  • ​han søger at så splid
  • ​han vil have opmærksomhed

Resultatet er som oftest

  • En tænkning der producerer følelse af irritation, modvilje, aggression
  • ​En tænkning der præger den måde, man møder ham næste gang
  • ​En tænkning det producerer holdninger som: det kan ikke passe, han skal være her, han hører ikke til vores målgruppe, det kan ikke passe at han bliver ved … med at have en hjerneskade!
  • ​En tænkning der muliggør monster fortællinger

Fortolkning 3: Det er en udtryksform (den neuropædagogiske tanke)

Kikker på beboerens adfærd og bliver undersøgende og udredende

  • Led efter årsag
  • ​Led efter formål med baggrund i de kognitive begrænsninger
  • ​Al adfærd er kommunikation
  • ​Han gør det bedste, han kan lige nu

Neuropædagogik er ikke

  • Udviklingspædagogik. selvom udvikling også er målet for neuropædagogik
  • Konsekvenspædagogik, selvom der også kan arbejdes systematisk med at beboeren forstår konsekvenser, ud fra et neuropædagogisk arbejde
  • Opdragelse, selvom der godt kan ligge udvikling af en række sociale færdigheder i en neuropædagogisk indsats
  • ​,Sund fornuft og logik selvom der også indgår sund fornuft og logik i et pædagogisk arbejde baseret på neuropædagogik

Neuropædagogik og andre perspektiver​

Det neuropædagogiske perspektiv lægger sig fint op ad relationspædagogikkens fokus på ligeværd, og supplerer bl.a. med systematisk kortlægning af en række af beboernes funktionsnedsættelser.

Links

Vidensteam om neuropædagogik

Powerpoint med Peter Thybos gennemgang af neuropædagogik

Neuropædagogisk efteruddannelse

En hjerne til forskel, neuropædagogik

Virksomhed

​​Kærbygård ApS

​CVR: 35392602

adresse

​Plantagevej 5 A

3700 Rønne​

Kontakt

Tlf: 56 93 13 12

​kontakt@kaerbygaard.dk​