Metode og dokumentation​​

Metodisk arbejde

At arbejde metodisk er at handle, ikke bare ud fra egne erfaringer, men også ud fra andres erfaringer. Mange års praktisk arbejde og teoretisk forskning er sat i system og viser en række regelmæssigheder. Disse regelmæssigheder kan støtte pædagogen i at tage beslutninger, og selvom pædagogen  selv skal tage konkrete beslutninger i konkrete situationer, så kan metoder anvise ”opskrifter” på hvordan man erfaringsmæssigt kommer frem til de bedste resultater på en række områder.

Metode er således en formuleret fremgangsmåde for en systematisk intervention i beboernes hverdagsliv med henblik på at nå fagligt begrundede mål for beboernes udvikling, trivsel og læring.

At arbejde metodisk kræver at man reflekterer over sine tanker og handlinger i perspektiv af de metodiske tanker. At arbejde metodisk i grupper kræver at man etablerer et fælles sprog, der understøtter den konkrete metode, og at man kommunikerer på en metoderelevant måde og i et metoderelevant sprog. Desuden er det vigtigt at skriftligheden understøtter denne kommunikation, specielt når man oftest ikke arbejder fysisk sammen. 

Opfølgning og dokumentation på Kærbygård:

​Der følges op på bl.a. udviklingsarbejdet hver 4. måned med en perioderapport. Perioderapporten evaluerer på den forgangne periodes målsætninger, og fastsætter nye målsætninger ud fra de nyvundne erfaringer og den pædagogiske plan. Herudover revideres beboerens ICF-beskrivelse også hver 4. måned ud fra den nye viden og erfaringer. Mens perioderapporten er kernen i periodens målarbejde, så er borgerens ICF-funktionsevne beskrivelse kernen i den akkumulerede viden om borgeren. I fanebladene herover kan de metodiske tilgange på Kærbygård ses nærmere beskrevet. ​

Virksomhed

​​Kærbygård ApS

​CVR: 35392602

adresse

​Plantagevej 5 A

3700 Rønne​