OM KÆRBYGÅRD​

Kærbygårds opstart​

Kærbygård er en forholdsvis ny organisation, som i sin nuværende form har eksisteret siden sommeren 2010. Institutionen blev oprettet i et tæt samarbejde med Bornholms Regionskommune. Det skete med ønsket om at etablere et tilbud på Bornholm for borgere, som ikke kunne rummes på øens eksisterende institutioner, og som derfor enten var blevet, eller stod for at skulle anbringes på udenøs institutioner, langt væk fra netværk og familie.

Faglig udvikling​

Siden opstarten har Kærbygård udviklet det pædagogiske arbejde i en stadig mere metodisk funderet retning, med dokumentationsmetoden ICF som omdrejningspunkt. Alt arbejde udføres nu i et metodisk perspektiv, som beskrevet i afsnittet "Metode og dokumentation".

Driftsøkonomi og individualitet

Kærbygård har organiseret sig i en driftsøkonomisk hensigtsmæssig ramme omkring enkeltmandstilbud på stedets 7 pladser.  Hver af pladserne tager udgangspunkt i en selvstændig lejlighed, hvor designeret personale og ledelse sørger for et individuelt tilrettelagt tilbud til borgeren.

Kærbygård, en socialøkonomisk virksomhed.

Kærbygård er en privat socialøkonomisk virksomhed, som har registreret sig under Erhvervsstyrelsens ordning for "Registreret Socialøkonomisk Virksomhed", (RSV).  Registreringen betyder bl.a., at Kærbygård har underlagt sig yderligere økonomisk kontrol, og forpligter sig til at indberette udvidede oplysninger om økonomi. Registreringen betyder også, at virksomhedens overskud ikke kan tilfalde ejere af virksomheden, men skal reinvesteres i virksomheden eller i andet med socialt formål.​

Virksomhed

​​Kærbygård ApS

​CVR: 35392602

adresse

​Plantagevej 5 A

3700 Rønne​